Gå til indhold

Frise HCSTil Region Syddanmarks hjemmesideTil forsiden



Grejsdalen 21

Grejsdalen 21 er en del af Handicapcenter Storebælt, der blev bygget i 2014.
Lilleskov 21 er et botilbud for voksne med fysiske og psykiske handicap. Botilbuddet er målrettet bevægelseshæmmede og immobile borgere. Dagligdagen og den pædagogiske tilgang tager udgangspunkt i borgernes behov. Der samarbejdes tæt sammen med centerets fysioterapeut og sygeplejerske for at indtænke den sundhedsfaglige vinkel og viden omkring borgeren.
I Grejsdalen 21 har vi stor erfaring med demens, sondebrugere og hjælpemidler.
Til de borgere med kommunikationshandicap samarbejdes der med centerets ergoterapeut.

Handicapcenter Sydøstfyn

Pladser og boliger

Grejsdalen 21 har 8 lejligheder samt et fællesrum.
Grejsdalen 21 har pt. både immobile og mobile borgere boende.
I lejlighederne er der mulig for en fleksibel indretning, da der er flyttebarer vægge og døre i lejligheden. Alle lejligheder er indrettet med vaskemaskine, tørretumbler, indbyggede skabe og køleskab kombineret med et lille tekøkken.
I lejlighederne til kørestolsborgerne er der en gennemgående lift fra stuen, soveværelse og badeværelse. Indretningen af lejligheden sker sammen med borgere, eller borgerens pårørende.
Fra borgerens lejlighed er det muligt at gå ud på egne terrasse.
 

Handicapcenter Sydøstfyn

Pædagogik/aktiviteter 

Vi har særlige kompetencer med borgere, hvor der er behov for at koble specielle sundhedsfaglige behov med en pædagogisk tilgang, som vil give borgeren så meget som muligt indflydelse og inddragelse i eget liv. Der er specielt fokus på borgere med kommunikationshandicap og synsnedsættelse.

Vi lægger vægt på at skabe en imødekommende og hjemmelig atmosfære i et værdsættende og anerkende miljø.
Vi arbejder systematisk med pædagogikken, så borgerne får mulighed for at udvikle sig eller vedligeholde eksisterende færdigheder. Dette gøres ud fra rehabiliterende principper. Alle aktiviteter er tilrettelagt og bliver gennemført ud fra borgenes behov for formåen.


Halvdelen af borgerne fra Grejsdalen 21 går på daghjemmet Låddenhøj.

Medarbejderstaben

Der er ansat socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælper og omsorgsmedhjælper.
Der er vågen nattevagt.

Pårørendesamarbejde

Samarbejdet med pårørende eller andre betydningsfulde relationer er en vigtig del i borgerens liv.
Vi oplever det som en unik mulighed, at kunne koble jeres erfaringer med vores faglighed, som giver en værdifuld kobling i samarbejdet omkring borgeren.
Som pårørende er du velkommen til at komme på besøg og hjemmebesøg kan aftales.
Når der holdes fødselsdag, vil dagen blive markeret, med et festlig dækket bord og gerne med en fødselsdagssang. Dette gøres enten i samarbejde med jer eller også gør vi det.
Vi holder et årligt julearrangement lige kort tid før juleaften, hvor du som pårørende bliver inviteret til at fejre julen sammen med os og borgerne.

 

Siden er sidst opdateret 10-2-2017
Handicapcenter Storebælt